Sus' sysler, knipling og strik

Tuesday, May 22, 2007

Kajak-tur

Min søster har købt kajakker, som skal sejle rundt i Vilsted sø, et område der er blevet gendannet til sø efter mange år.

Min svoger har et hus i Vilsted, der er ved at blive bygget om, og jeg tilbød at køre kajakkerne derop.Det gjorde vi i onsdags og var på vores jomfrusejlads i om torsdagen.

Det er bare en herlig beskæftigelse. Vi padlede rundt mellem siv, solen skinnede, fuglene sang og svanerne lå på rede. Jeg har ikke været i Vilsted siden 70-erne da min søster gik på seminarium i Ranum, her er lidt stemning.

Jeg vil meget derop forbi igen.

Noro og Kal 07 for maj færdig

Tak for alle kommentarer om min MI Cirkler, jeg er også virkelig glad for den og bruger den meget, opskriften er fra Strik a la Carte, og garnet er Alpakka af Isagers - hundedyrt, men anden garn kan jo også bruges.

Den har ikke været svær at strikke, men kræver tålmodighed, den er ikke ligefrem hurtig.


Min Noro trøje har været færdig et stykke tid, men den manglede knapper, det har den fået nu, det er en snæver model i glatstrik, lavet efter opskrift fra et eller andet ugeblad, jeg tror den vil være god på kølige sommeraftener, brugt 440g, jeg har stadig 2 nøgler tilbage, så jeg må finde på.

Jeg er også blevet færdig med Kal 07 for maj, det blev til et skal i kærlighedesknuder, i mohair fra Stof2000, min mor får det i fødselsdagsgave i pinsen, der er brugt 46g