Sus' sysler, knipling og strik

Thursday, November 23, 2006

Vævestrik med Bente Rønberg



I aftes holdt Lund + Lund kursusaften med Bente Rønberg, det var vare så hyggeligt og vi lærte sandelig også en hel masse.

Først fortalte Bente om sin brug af de forskellige mønstermetoder, og vi fik dejlige mange strikkeprøver sendt rundt at gramse på, inden vi selv gik i gang med pindene.

En anden gevinst er jo at møde andre webstrikkere, så nu har jeg også mødt Yt fra Fridericia, der nylig er blevet meldt ind, herligt der ofte kommer nye til.

Vi fik prøvet forskelligt teknikker og set hvordan mønstret ændre sig alt efter om hvilken bundfarve vi har, strikker ret eller vrang osv.

Det er endnu en strik der kan skabe afhængighed ligesom dominostrik. Bente havde både bøger og garnholdere med, og sådan en garnholder blev simpelthen nødt til at flytte hjem til mig, det må gå under betegenelsen dejligt unødigt gejl.


Hjemme strikker jeg videre på Cirkler af MI, det er meget sjov at lave men ikke hurtigt, men det er også helt ok i betragning af garnprisen, men den gror da lige så stille.